23948sdkhjf

Novozymes nød godt af hamstring af mad

Den danske enzymkoncern Novozymes har haft stor fremgang i første kvartal, hvor særligt salget af enzymer til vaskemidler og fødevarer er gået i vejret.

Det oplyser Novozymes i sit kvartalsregnskab, der er offentliggjort onsdag morgen.

Fremgangen hænger blandt andet sammen med coronavirusset, der har medført ændringer i forbrugernes indkøb. I begyndelsen af epidemien var der mange eksempler på lange køer i supermarkederne med forbrugere, der hamstrede mad og andre fornødenheder.

Samlet er Novozymes' salg steget med knap 300 millioner kroner til 3,8 milliarder kroner. Det svarer til en fremgang på ni procent.

Novozymes nævner coronavirusset som årsag til stigende salg af enzymer. Selskabet skriver samtidig, at det er svært at vurdere, præcis hvor stor effekten har været.

Novozymes er målt på antal ansatte blandt de 30-40 største virksomheder i Danmark. Virksomheden har omkring 6.000 ansatte på verdensplan.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109